Each day begins
as a stem not knowing
where the flower is.

I attend the society of wounds
and it is not my body.

My dreams fly
after you.
     Skrabet himmel  
Hver dag begynder
      som en stilk der ikke ved
      hvor blomsten er. 
      Jeg tilser sårenes samfund, 
      og det er ikke min krop. 
      Mine drømme flyver
      efter dig.

FULFILLED
The child holds secrets tonight
you’ll never be able to release.
Defects of the moon are scars on your skin.
The citadel surrounded by scaffoldings.

Opfyldt

      Barnet rummer hemmeligheder,

      du aldrig vil kunne forløse i nat,

      hvor månens fejl er ar på din hud.

      Borgen pakket ind i stilladser.

SILK TREE

Let us walk
together along

a concrete wall

in a soft phrase.

Maybe sit in the park

where the remaining mosaics
form parts of a motif.

Before you sit down
just pick a flower.

The coat pulled
over the high-rise
in a motion
towards summer.

The impatient connections
of the ocean.
      Silketræ
      Lad os
følges langs
betonmuren
i en blød sætning.
Måske sidde i parken,
hvor de blivende mosaiksten
udgør dele af et motiv.

      Før du sætter dig
pluk lige en blomst.

Frakken trækkes
hen over højhuset
i en bevægelse
mod sommer.
Oceanets utålmodige
forbindelser.

THE NOISE OF CONSTRUCTION
We cannot
shake off the trees.

The trees
them selves cannot
shake off anything.

Everything considered the ground vibrates
more than we would wish for.

The poem is not a pedestal.
We are not houses.

       Konstruktionens støj

      Vi kan ikke

      ryste træerne af os.

      Træerne

      kan ikke selv

     ryste noget af sig.

       I det hele taget vibrerer

      grunden mere end vi kunne ønske.

      Digtet er ikke en sokkel.
Vi er ikke huse. 

POUL LYNGGAAD DAMGAARD, born on 24th December, 1977, is a Danish poet in the world, living in Aarhus, Denmark. He is a member of Danish Authors’ Society,  connected to the Aarhus Centre for Literature,  and Hald Hovedgaard, the Danish Centre for Writers and Translators.